Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Anden Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinclars Død. 305
Ah, letted’ Aanden,
idet den drages indad gjennem Luren,
min smukke Elsker gjennem Luften,
og ned i Hjertet gjennem Læben, som
en Seirer, gjennem en rubinkrandst Port,
der aabnes ham til Ære, iler til
sin Throne! Ak i Hjertet! Vist i Hjertet,
som voxet er i trende Dage meer
end før i nitten Somre — stort som Eden:
et Eden han med sine Cherubøine,
som med en Tordensky, bevander, — vist
han rummes der, hvor heelt hans Billede,
ja som et Gudelegem stort, kan rummes.
O bær ham Ørn!
(Sinclar kommer.)
Sinclar.
Min Ragnhild! mit himmelske Liv!
(omfavner hende.)
Ragnhild.
0 et endnu, to til og tre igjen
af slige Kys, saa dybe, at de drage
din søde Aande op fra Hjertet gjennem
din Munds Sneeklokkekrands afTænder! Eja! ha!
Er du et Menneske?
Sinclar.
Var jeg en Gud,
saa viede Ragnhilds Kys mig fast til Støvet;
thi, skjøndt de tyende Sommerdage, siden
den Qvæl jeg, ført af Lurens Klang, som af
en Engels døende Sølvvingeslag,
fandt Ragnhilds skovbeskygg’de Ynde,
vandt Ragnhilds smiilbeskygg’de Hjerte,
har ikke Timer havt: er dog hvert Kys,
hvert Vink ifra din Elskov, saadant Vink,
at det bortvinket har al min Erindring,
om at jeg lev’de forhen tyve Aar.
Digterverker L 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
