Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Andet Mellemspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327Sinclars Død.
en Hær af vilde Mænd foruden Arme
har skjult. Ha dette — hvilken Spot! —
opvoxer vel blandt Folk, for Broad-Albaine
fandt Vei til Helved uden just at gaae
indunder Sværdets skarpe Aag? Og Sligt
vil sige: Lady Sinclar har et Hjerte
for høit og tankerigt og retfærdkjært
Det kaldes blodkjært, da en Qvinde har
ei Lov at handle, ikke Lov at tænke.
Ei Lov at tænke? Ja, hvis Qvinden engang
en herlig Tanke fanger, røver Manden
den flux — som Lairden, naar han overrasked’
en Krybeskytte, Hjorten, denne fælded’.
Javist for frit og elskende endmere
en hendød Hæder end en Skam, som snorker
paa Trælleviis et friskt, rødmosset Liv,
er Lady Sinclars Hjerte for de Fleste
af Skotlands Adelsungdom, der blot tænker
paa sammenmugget Gods, som Orner — naar
de tykke bli’e som FadVen — med en Soe
paa solbar Møgdyng, døse Livet hen,
tilfredse med den Arv af Hæder, som
de skimlet fik fra FadVen, som den tog
lidt friskere ifra sin Fader og
saa videre til, som en Stjerne eller
en sølvblank Lilje, vi den finde spire
indunder gamle Dages Taagebue,
paa Tiptiptiptipoldefaders Grav.
Hvad eller, som ulykkelige George,
de tjene fremmed Brød, og leje ud
for Penge deres Tapperhed, og samle
i fremmed Høvdings Fodspor hvad af Ære
han vil tilslænge dem. 0 fordum! . . .
Ja dengang
fik Børaene i Arv dog altid Hæder
og Rang, som voxede i hvert et Led;
og Skotlands Barder vied’ deres Geist
til Slægterne med yppig Blomsterlænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
