Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Digterverker.
Kallen (ta Gutten.)
Ja saa? Hehe?
(til Guldbrand.j
Aa lad mig faae bli’e med!
Jeg havde ingen Bedre hjemme, da
han Olaf er hos Kongen. Hør, du Guldbrand
lad mig faae skyde En af Norges Fiender
end før jeg døer!
Taknemligheden imod Fødelandet
er skjønnest og en evig Skat, som selv
med Gravens kolde Pust i Ansigtet
med Fryd af fulde Hjerter udbetales.
Og slig en Skat, som med Rubiner ei
opvejes kan: den sidste Draabe Blod
i hundredaarigt Hjerte, agtes ei
saa dyr.
(til den Gamle.)
Ja staae du gamle Stubbe!
Tør hændes, at i dig en Skotte snubler.
Den gamle Døl.
Tro Guldbrand Kongesøn, at Thorstein falder
ei før hiin Fiende.
(til Døledrengen.j
Hør du vesle Thorstein,
tag dette Krudhorn om din Hals, og lad
saa fort jeg rækker Riflen bag mig.
jSætter sig med Drengen under et Grantre.)
Guldbrand Seiglestad.
Saa, Normænd, lad os alle krandse Fjeldet
som med en Tordensky! Nu Granetræet
og Ravnens Røverborg, den sorte Furu,
som elsker Nor omkaps med os, og laaner
velsignet Moder Mønstret for den Søn,
Guldbrand Sciglestad
Ha Normænd seer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
