Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Digterverher.
end Hevnen paa dens efterlagte Pjalt
— som Ornen med sin Huggetand i Støv,
i latterligt, afmægtigt Rasene —
sig mætter. Ja, er hiint ei nok, saa tag
før Spillet højest Vinding af min Haand!
Jeg sælger Norge Seiren for den Priis.
(afsides.)
Tak Gud, som skjærpede min Elskovs Syn!
(til Guldbrand.)
0 see I ikke — ? Har, hos saa gamle Folk,
paa deres Ettertanke Kamplyst hugget
hvert Øje ud, endskjøndt for hver Dag eet
udvoxe burde paa den? — see I ikke,
(saa se jer om, og se, at dette nøgne,
med tynde, tørre Graner voxne Fjeld,
som vel for Flugten — aldrig tænkt paa —
kan være Dør-ilaas nok, vil forraade
(før Eders Plan som Skybrud brister) for
det første Fiendeøje — og hvor let
kan Sligt ei hænde — som af kjedsom Vane
mod Skyen stirrer, maaler Fjeldets Høide . .
at dette nøgne Fjeld, som Sandhed nøgent,
vil fluxen aabenbare og forraade
hver Tømmervælte, hvert et Stenebolværk
— af hvilket hver en Steen først knække skal
en Fiendeskolt, saa blive dennes Gravsteen —
som I har væltet op til første Angreb,
de Fjeldets ranke Drenge, I har plantet
istedenfor de Ynglinge, I mangle.
Guldbrand Seiglestad.
Ved Gud! Ha sandt!
(til sine Folk.)
Hør! Meld Lars Gram.
Den unge Døl.
Ei sandt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
