Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Phantasmer efter Ravnekrog-Poetens Manuscript - Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391Phantasmer.
En Trcdie.
Og siden Skipper Børre fik Afslag paa at komme ind i vor
Commune med sit Slæng af fattige Fættere og Svogere, leve vi
ikke et roligt Øieblik uden for vor Dør . . saa jeg troer med, at
vi bør rømme Marken, og lade dem holde sig saa lystige de ville
udenfore.
Philosophen i Fattighuset.
Sandt at sige, mit Stykke var ikke forbi. Det skulde ende med
en Borgerkrig imellem en Fændrik og en Student, som segnende
skulde udraabe til Punctum Finale:
Centaurer have vi ei hele mere;
men deelte kan de endnu slemme være!
At Fændriken skulde være Bacchus og Studenten Brama, tagne
af i Migniatur, behøver jeg ikke at sige. Fændriken skulde der
paa døe af Sorg over denne Studentens Svanesang — vi skulde
ringe over dem med vore Glasser — jeg holde en Epilog af den
Text: at nu var den Atmosphære, hvori Absolutisme og Tyrannie
alene kan aande, nemlig i Tusmørket, som Kampen imellem Klinge
lys (hvilket Fændriken repræsenterede) og Munkemulm ynglede
frem, luftet bort, saa at Friheden nu turde aabne sine Lunger,
saa fine som et Valmublad — men (imidlertid var vel Sengetid
kommen) skjøndt den fødes ofte om Natten, viser den sig ikke
for nogen retskaffen Mand uden om Dagen; derfor vilde jeg raade
til at bie til imorgen for at see denne forsvundne Pleiemoder,
som Gud gav de unge Sjele med for at sidde ved deres Hjerte
vugge, og behænge den, som med Tapeter, med lysende Runer,
indbaldyrte Dydsqvad og Daabssange og Formularer til at finde
Sandheden med. Ak, denne Morgendag maa være Evigheden;
denne Nat, som ligger imellem idag og imorgen, være vor Grav;
vore graae Håar, som vi lægge paa Puden iqvel, være dette Livs
synkende Stjerner: Dagene, af hvilke der synker En i hvert Jevn
døgn . . Se, se den lyse Maidag spotter os idet den hvælver sig
ned, fordi vi blive tilbage for at gaae Novembermulm og Høst
storm imøde . . . . O lader os gaae i Graven, mens den har Blom
ster og Græs! . .
En af Samfundet.
Tys!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
