Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harlequin Virtuos. Farce af Siful Sifadda - Tredie Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harlequin Virtuos. 439
TREDIE SCENE
(Concertsal. Alvilde paa et ophøiet Sæde inden Skranken. Damer og Cavaliercr
udenom Skranken.)
Papa (kommer Arm i Arm converserende med Piano og Contrabas.)
Ja, Venner, lad os ikke tale mere om den guddommelige Fou
reaux eller om den guddommelige Pudel Munito — Ja, Apro
pos! — Poeten Veibred fortalte mig det — hahaha! (peger paa
Seiskabet) der hører jeg Veibred lee — man hører ham ligesaasnart
som man seer ham — Se der staaer han — (bukker vi En i Seiskabet)
Velkommen! velkommen Herr Veibred! (ta virtuoseme; Ham maa
De lære at kjende — det er et Genie — han er fulgur et lumen
urbis — Byens Lys og Glorie — Men Skam faae mig (skjøndt
jeg ikke nægter, at hans Smiil — der ligne Bølgeringene paa en
Dams Flade, naar en Steen plumper i — gjerne kan være Glorie
om vor Bye) — ja Skam faae mig burde han ikke hellere hede
Byens Skygge og Helikons Skyhose — Det er det Samme —
kjende ham maae Du, og Du — Han er en smagfuld Mand som
jeg — han forstaaer sig paa den rette thaliaske Smag — endnu
mens Teppet rullede ned, og Ligene laae der i Cabale og Kjær
lighed" følte han nok for Stykket til at raabe Bravissimo af fuld
Hals og frem Lovise! frem Majoren!" saa at de dræbte Elskende
maatte reise sig for Alles Øine, som efter Opstandelsens Basune
brag, og takke ; og nu gik det løs paa en Klap, saaat de Taarer
trillede ned, der sittrede mellem Øienhaarene hos nogle Faa, der
endnu ikke havde fattet sig efter Stykket — han er Thalias
Kjøkkenmester — og nok en Tredie er — Nok, hvad var det
jeg vilde sagt? — Det var Pudelen Munito — Ja, Poeten Vei
bred fortalte mig, at den var saa klog, at Professorini, dens Herre,
speculerede paa at lade den gaae op til Præliminairexamen —
Men her var en Vanskelighed : den kunde ikke tale — Men saa
sagde Veibred (og her loe jeg) „dermed har det ingen Nød, Herr
Professorini; vi ville sende ham til Hr. Papa." — Men saa sagde
jeg: Jura kan dog Herr Munito lære, Herr Professorini ; vi ville
lade ham manuducere af Hr. Procurator Nam ; Herr Munito kan
jo dog skrive, og at gjøre Hvidt til Sort, er jo en af hans Børne
kunster." — Men saa maatte Hr, Procurator Nam gaae til Be
kjendelse, at hans hele Jurisprudence blot bestod i Kneb og en
vigtig Mine ; og i det Første frygtede han forat maatte give tabt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
