Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
Hvor Skreya sig styrter i Bølgerne — Steffens! en Birk sig
reiser med duftfuld Susen og hvid, saa jeg tidt i
Mørke synes Stella at skimte . . o hvis jeg
græd ei, hørte
jeg Stellas Latter,
Der sidder en Dreng med en Harpe : hør, ti af dens Strenge
klinge som Vemods Klokker, som Sortdrosles Slag, og
ti som Helved gnistrende hvine, og ti som
Templet runge,
der skjalv af Hymner
Hei! ti som Vanvittiges Latter kan pibe, der rasler
ud gjennem rustne Sprinkler, og ti har en Klang, som
— Hui Harpens Sarpfos, min Bas! — som om Norges
Oldtid sprang fra
sin Gravhøi skjoldtækt!
Halvhundrede Strenge? O Stellas gyldne Kongeriger!
Men, tys! de sukke øde som Dalen,
ingen Reisende seer.
Og over alle hersker nu Sorgen,
liig en liderlig Munk.
Thi — o Gud veed, hvor hun hæver sit Smiils Scepter,
som Straalen mildt, der løber, zittrende af Fryd,
blandt Blomsterne om, de Solens Undersaatter,
at melde: nu kommer Han, Sultanen!
Ah, deilige Øine, en Engels, en Stjernes Herskers
himmelblaa Tunik,
i hvilken en Vraa (som Galliens Cæsar paa Elba)
bortødsles din hulde Majestæt?
Halvhundrede Strenge? Stellas gyldne Kongeriger!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
