Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Skabelsen
angst hun: Dyr"! du zittred’ . . O Jubel! Hun skreg
mit Foster lever!"
Der, søde Dyr, der har du .
smukke Blomster at lege med! Skrig blot! skngblot!
Ha Lyd, min Vellystskjælven ;
Ynglsom Raadenhed heller min Barm end øde Skjønhed!
Ah du fyldte din Moders Øre med Skrig: hendes Hjerte
uddrak det fulde Øre og mættedes.
Tal blot! tal blot!" hun hviskede.
Tys, han tier! Ha, alt min Barm er en Ørken! 0 søde
Skrig kan du kjede? Mæt med Beruselse
mæt din Moder! Hun visner."
Du stivnede ved hendes Barm.
Hun raabte ind i din Taushed: mit Dyr! mit Dyr!"
Da pressede ud hendes Angst
af Obaddons Beenport dit skjælvende, sidste Navn.
Hun raabte: mit Menneske tal!
0 lev du min Phantasies det sidste Digt!"
Der Menneske har du til Leeg
en Flok Smaaesødskende, Blomster og Dyr: blot tal!"
Ah, du førstegang vaagnende reiste dig.
Din Moders Suk daled’, gjemte sig
dybt i din sidste Grav.
Den hendes hule Afskedssuk var:
Thi paa Udødeligheds straalfulde Arm, hvor du
nu vugger, bort rev din Fa’r dig fra
Moderens Die — Ak!
glad var Hun endda fik hendes Kunst
frem af din Beenpjalt en Glemmigejsblomst.
Dens lysblaa Blik paa din Grav er din Moders Taare,
da atter Hun paa sin blomstrende Ring begyndte.
Glem Hende ei; thi du hungrede ei,
og, da den Daad, du fremrulled’ først af Talen,
var Barmen beherske, som Die dig gav:
med Vemod sagde hun: Sorg han mig gjør, men Ære".
Hun, da du raabte: fra Synskredsen her
til denne rødmer mit Rige — o bøj, som stumme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
