Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29Skabelsen.
Dog mindes han ikke at savne Noget,
uden en ormstukken Pjalt og Lasterne.
Nu er hans Godhed i Skjønhed, hans Aandskraft i Herlighed klædt.
Hans Laster maae døe her af Sult, da Intet
her kan dem mætte. Selv Mindet Angerens
Tand vil fortære, som bortsmelter under sin Ivrighed selv.
Som en reen Taare han triller tilbage i den Algodes Skjød.
Aander Gud væver af Mulden som Solen Regnbu af Taagen.
Nu igjennem spirale Evigheder
frem han arbeider sig. Foran Indbildningens
Pensel han bruger; bag sig Erindringens Meisel.
Midti straaler Forstanden, liig en Sol, der
springer fra Synskreds til Synskreds og afmaler
Morgenen foran, slæber paa stjernede Midnat.
Verdnerne synes ham vajende Blomster, dog glemmer
ei han de Liljer, som skygged’ hans Barndom i Støvet .
Skjønhed er Ringen, hvor Aanden, som Demanten, funkler,
først naar hans Sjelskraft har afrystet syndløse Lyster.
Disse hverandre maae opsluge her, hvor de ei, som
hisset, i Støvet kan fraadse i blodige Synder
De døe af Hunger, som Slangens Yngel om Aftnen,
hvis Moder vendte ei hjem om Morgnen med Bytte .
Med Hyl hans Vellyst sig vælter om i hans Indre,
forgiver Hevnlysten, som da dræber den Falske;
hans Ondskab qvæler Misundelsen, døer saa af Sorg.
Nu huler Angerens Tand en Grav for dem alle.
Paa Graven skriver en stum Erindring den Indskrift:
Ak! en Tilværelse tabt!"
Han stirrer bleg i denne Tanke.
Vemod, Aandens Graad, drypper frem
Dog Bund i Tankens dybe Helved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
