Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.34
(og du maa Selv forstenes uden mig)
skal fjernt ifra dit Leje sidde
og lugte paa min Vemods Natviol,
liig hist paa hiin omsvungne Jord,
der varmer sig ved sex de Maanelys,
jeg laante af min Pragt din Sorg til Pynt,
saa selv din Død er ikke uden Liv,
en faur Slavinde, fjernet fra sin Hersker,
der klemmer Folkets Hjerter, mens Hun vånder
med taarefulde Suk sin Blomstkalk: Fængslet?
Ja da — o saae du nys hvor skjøn min Dag var?
(Ah Natøje, du har ei Lys for Guld og Purpur,
mit Livs Farver, som i Blaat sig smelte)
— Ja da, da maa jeg fly Obaddon!
. . Hvorhen? O uden Død kan Liv
i Støvet ikke tænkes. Jeg maa æske
dig ud til Kamp igjen i Chaos,
vor skjælvende første Bryllupsomfavnelse.
Ak, hvorfor bryde denne skjønne Fred,
hvor mine Liv er’ Gidsler? Elskte mmd,
naar jeg (det synes blot; thi hvem vil troe
for Alvor, at en Lampe, om den fik
saamegen Olie at den en Nat gjør lys,
fra Aftendæmrings Slør til Morgendæmrings Slæb
en evig Stjerne var?) . . O mmd, naar jeg,
mildt ødslende med rosenrøde Aar,
for Skjemt et Liv kan synes ville smelte
isammen lige med Udødeligheden,
bedragende dig for din Raadenhed:
saa fængsler Gidslet du med sølvgraae Lænker
og jernsort Rynkebaand, og bryder ud
(til Pant, at det skal ikke flye) en Rad
af Been og Tænder. Maa jeg æske
Dig ud til Kamp, hvor hvem, som falder, seirer ;
thi Den, som blier tilbage — vil den Faldne
brat følge som en Overvunden. Ha
Obaddon, bag din Seir du vor Elskov vil mindes !
Læg Støvet øde, og Cajahel tabte
eet Rige blot; men det du vandt vil hedde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
