Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.36
var’ blege, hvis din Død ei, dine Liig,
som sorte Characterer dem belivned’
just ved sin Skygge? Seer du Afsky
for Død, som Stormen Løvet, just bevæger
til frisk’re Liv jo mine Dyr? Og du
ei nægter mine Tanker gjennemkrydse,
som Onne, dine døde Træk. Obaddon
du trøster dig ved deres visne Ringhed?
0 Ormen (som jeg altid vikler ind
1 mine Gaver til Dig, som mit Navn)
indhyllet gjemmer Sommerfuglens Vinger,
og dykker ned saa tidt i Død og op
i Liv til Vingerne en Evighed omspænder.
Vel, drukn den halve Jord i dybest Nat,
hvor iiskoldt Nordlys skummer, medens jeg
den anden Halve vil, som bag et Skibbrud,
i Solens milde Smilen tørre.
Og, naar vi vexle, naar din Bølge kommer
med Stjernerne som hvide Seil høitover,
og al min Dagpragt drukner, og Hvad før
i mørke Nat, bag Skyers Skjær var kantret
gjen reiser sig: vi kysse da hinanden
paa yderst Strand, coralrød Horizont;
og da, i denne Stund, vi vexle Post,
vil synes Hver af os, som ret at mene:
nu hersker jeg den vide Jord alene!
Obaddon.
Den Fredsstund være Aftendæmring !
Cajahel.
Den Fredsstund være Morgendæmring !
Cajahel og Obaddon
Tusmørke hedde den!
Messias.
Hør Livs og Døds Kamp!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
