Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.42
Obaddon.
Hør Obaddon siger i sin Nat, og
hans Ord er Dødens Rædsler levende:
rundt Palmen — ha Cajahels Sejersmærke! —
sig slynge, som om Kongen glandsfuld Smigrer,
en Qvælerslange og borthvæse
hvert Liv, som den ei sluger! Sorte Los
brug Birken til dit Snigmord, sov dig i
Skovduens tomme Rede sulten! Ulv,
med Hungers Suk fyld Nordens tause Hede,
og Fjeldene gjenhyle! Sorte Bjørn,
med Blod farv Hamm, som Nat med Nordlys!
Hvidbjørn, vogt Polen, at ei Liv der aander!
Svæv, speidende hvert Liv, svæv høit,
som Skyens Piil, natfarvet Grib!
Kløv, Ørn, med lynrødt Neb!
Ha blegn, Cajahel, naar du seer
Obaddons blodige og mørke Hær!
(Alt skabes saaledes. De vexle.)
Messias og Aanderne.
Gud seer, at Alt er godt.
Cajahel.
Ah se hans Nat besvangrer jeg
med frugtbar Lunkenhed, saa den maa føde.
Og, Hvad der voxer af den varme Jord,
Obaddon troer er sit, og, i sin Blindhed,
han elsker dem, fordi han føler,
hvor Kløerne, som hans kolde Maane, vildt
sig bøjed, og hvor Musklerne, som Natten,
uhyre svulmed’, da de Lys ei havde
at rette sig i milde Former efter,
som Disse, jeg vil øse over Jorden
som Offerdraaber til Algodhed.
Sortdrosl (jeg laane vil Obaddons Farve,
og byde dig med Sang hans Nat at muntre
og minde om vor Pagt og Elskov)
Sortdrosl og tusmørkmalte Nattergal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
