Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.56
i stærke Been, som Guld i Stenen, gjemt)
saa lette bort paaengang ødsle? Ha,
og dunkel Tyde voxer frækt istedet
for sørgende Cypress, og slikker gjerne
hvad Blod den mætte Morder glemte
igjen som Skovens Drikkepenge,
fordi den laante til hans Udaad Skjul?
Javel Alrunen ned i Jorden fingret,
og Tyden op mod Himlen grønsortneglet,
som slig Uordens Skjændselsstøtte, pege!
Thi Dette er Obaddons Høiforraad,
at, mens de Andre krumme slumre, lede
hans Mord’re rundt med Tindreblik og vaagne,
saa, medens Hjortens Horn er sløvt af Duggen
og Stjernehimlen synes ham en Fredspagt,
er Losstand skarp, thi, gjemt i Kjæbeskeden,
den brynes hvas af Tungen i sit Skum.
Ak Hvem skal holde Fred og Orden?
Hvo pynte op i Haugen og bevogte
og vande med sin Mildhed, meje med
sin Retfærds Ljaa: med Strenghed?
Der maa Fornuft — Ha, det mig Gud tilsagde —
en Tanke, som liig iiskoldt Sværd kan skille,
at ei mit Phantasiespil reent forvirres;
et Gudsblik ordnende i dette Mørke
(som klar Chrystal i Øjets Natring).
Thi intet Andet er min hele Skabning
end tusmørkt Hav. Min Storm imod
Obaddons Havblik slaaer i evig Kamp,
for de fra Gud nedsjunkne Perler,
hver enkelt Bølge gjemmer dybt i Bunden,
igjennem Skummet (Drifterne, som smelte
fra høje Bølgelænd sig ind i
Smaaebølgeæten, som af Gjær da fræser,
og hver for sig til samme Høide æser)
at jage i det favre Luftspeil ind,
der hænger foran Himlen over hvert
et saadant Livshav (mørkt endskjøndt dog hver
en enkelt Draabe, som denne Fugl, er lys.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
