Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Digterverker.
de stille Muskler, rivende, som Fossen,
Alt bort fra Fred til Kamp? 0 skede saa,
brast Livets Harpe: Musklerne er Buen,
hvor Nerverne er spændte ind som Strenge,
og Blodet siler gjennem dem som Vinden,
saa Velbehag, Livsfølelse er Sangen!
Slig Harpe har hvert Dyr: fra Ham til Orm.
(Hos Fuglen lyde Tonerne tilsammen
som Fløite — o fra Ørns-Basunen til
den lille Svales Pibe — hos Insectet
Mundharpelyd, hos Ormen Rørhvisl:
hos Markens Dyr som Cymbel og som Tromme
— saaledes da i Mammuth som Gongon,
hos Hingst og Løve som en Trommehvirvel —
Den døde Muld: fra kolde Steen og til
det lunkne Leer, med Træ og Blomst og Græs,
er korte eller lange Stands i Choret)
Men Dyret hører blot sit eget Spil,
og naar det hos en Lige lyder
gjensvarende i Stemmen, som dog blot
er Gjenklang fra det indre Spil, og giver
dets Grundtakt an (saa, om af Sygdom
det nedspændt er, maa Stemmen klynke,
om opspændt høit af Frygt, maa Stemmen hyle)
Og friske Hingstehvrinsk og dorske Ornegrynt
og Løvebrøl og Drosselsang og Gribbehviin
og Humlesurr blot giver an den Tone
og Takt, Livsharpen der er spændt i.
Men Hingstepauk ei Tyrstrompet forstaaer;
men, lyder lige Klang — Eja den svarer.
Og lyder (er det nu en Hingst og Hoppe)
Livsharpen eens, da stemmes begge sammen
(og deres Samklang prøve de ved Stemmen)
til Avlingsdaad, til Æden eller Hvad,
som Grundklang deres Hvrinsken angav.
Saa Dyret er en Harpe blot, der ryster
af egen Klang. Men Mennesket forstaaer
og er Tilhører af sin egen Livsharpe,
og modulerer som ham lyster (thi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
