Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.68
for at hans Harpe kunde lyde ene?
Ja ene; thi, om Han blev Ødelægger,
saa ingen Stemme klang, hans eget Liv
da blev en børnløs Enkes Hyl O Han
ei river af et Blad, for ei forstyrre
det Hele, hvis det ei er visnet, og
Cajahel der sin Farvesang har udspillet!
Hans egen Livsharpes bløde Toner ville
ham lære Mildhed i hans Herredom.
Se, i hans Legems bløde Vuggedragt
har Gud kun mindste Aandebarn lagt.
(Thi, som Gud tænkte Aanden, skabte jeg).
Her er ei, som paa andre Kloder, i
et ildigt Legeme en Gnistesjel
(end hedere end smeltet Guld i Luen).
Mit Menneske blot synger, grubler ei.
Det Højeste, hans Sjel sig hæver til,
vil Indsigt blive af sin egen Ringhed.
Hans smaae Sorger sidde i hans Støv,
som Mos paa gammel Bark. Naar Dette falder,
da falde ogsaa Hine ned som Fnug.
Hos Mennesker med større Sjel de snoe sig,
som Afsinds Slanger, Kummers Scorpion,
om Legemet, men lægge Æg i Sjelen,
saa selv i anden Verden de udklækkes
i sorte Nag, i vrimlende Fortvivlelse . . .
Ah Slige, som, fordi de see, de ei
er den Almægtige, til Gjengjæld eller Hevn,
fordi de Herredom maae selv erkjende,
de andre stakkels Liv med Steenaag dybt
i et Morads af Blod og Sved (hvor Angstskrig
som Ravne, svæve over) trykke ned.
Vee Slige, som, for ei at avle flere Trælle,
udøse deres Blod og Sæd, og slide vildt
i Senerne, som lænke dem til Støvet,
og splitte ad med fraadig Lidenskab
den Tankering, som fæster evigt til
den übekjendte Hersker dem, saa vidt
(ja hvis de kunde) den blev splittet ad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
