Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skabelsen. 71
i Solen Moderhjertet, naar det leer;
i Dyrevrimlen hendes fulde Skjød,
i Blomstervrimlen hendes Melkeflod.
I Natten og i Muld og døde Steen
du seer din Faders Bryst og Kjød og Been.
Og se i den Volcan, som fræser frem . . .
(saa lys i Natten og saa sort i Dag —
en Fredensstøtte mellem vore Flag!
Se Dagen natnes af dens Røg og Aske,
og Flammens Fingre Natten hvid kan vaske!)
(en Volcan bryder ud af et Bjerg i Synskredsen.)
, . Obaddons og Cajahels Ægtehjem!
Ja, under Jorden, i dens Hvælv af Ild,
der staaer vor Ægteseng med Luepill:
de grønne Høje, som er ovenpaa
er Teppner, som i bløde Bølger gaae:
Volcaner ere gyldne Fryndsetoppe . . .
. . et Jordskjælv? ha, da svulme vore Kroppe
i en Omfavnelse, som ryster til
Skyharpens høje Elskovs-Harpespil.
Messias.
Menneske vaagn! Din trofaste Sol
vækker dig op paa din Konningestol,
den Høje med Palmesmaragder i Ring
med Skybaldachin.
Paa Morgnens Rubin
og Aftnens Corall
bæres din høje Hall.
Den rystes af Tordenens Cymbelslag,
(Du hviler rolig)
Den bæver af Lynilds Basunebrag.
(Du raaber: et Tempel er nu min Bolig!")
Slut fra dig Selv og fra Alt,
som rører sig rundt af Cajahel malt,
fra Verdner, som vrimle
i høje Himle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
