Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.132
Eva.
Nu veed jeg, hvi min Elskov (før saa tryg)
da den til Barnet delte sig, blev Angest.
Adam,
(hoverende over Løvens Aadsel.)
Ha, Løven død for Manden!
Hvor er Løvens Tand?
0 en Leeg, som Stenen,
glattet rund paa Stranden
af det stride Vand.
Tungen, nys saa hvas og rød,
som det Lyn, der Skyen brød,
hænger som fra Grenen
mygt og blegt et Blad.
Skjælv, flammemalte Tiger!
Se, for Manden, liig
knaset Græskar, ligger
Den, som i dit Rede
kunde knuse dig!
Bærer Manden Løvens Hud,
snart da kan han slukke ud
med sin Kølles Vrede
hede Tiger-brand.
(ifører sig Løvens Hud.)
Knæl, Elephant, i Støvet!
Store Qvælerorm,
dine vide Bugter
som en Taage kløves
af min Kølle-storm.
Seer dog, Mand i Løvehud
bleven er Allivsens Gud!
Skjælver, Dyr, i Flugten!
Mit er Eders Blod!
(gjennemborer Løven med en Steen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
