Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141Mennesket.
Adam.
Qvinde, har
Du ingen Villie? O min Fryd er stor;
thi se min Villie har min Angst betvunget!
Ha se den Stærke! Villien Mandens Gud!
Hvi værner ikke Solen om sit Altar?
Jeg give kan og tåge.
Eva.
Guderne
dog Kraften have. Se din vilde Villie,
om den nu lysted Himlen sønderplukke
som Duen, maatte dog, fortvivlet i
sin Skam, sig Selv i Dybet sønderslide.
Det mægte Guderne, men ville ei.
Ak, knæl og bedt Ei elsked Guder Jorden,
hvis de ei agtede dens bedste Liv,
og meest da naar det ydmyg trygler . . Ak!
Dog see vi, at de elske mindste Siv,
saa stolt det vugger over Jord sit Blomster.
0, skjul dig! Kommer Sol, og seer din Gjerning,
da døer du vist. Men — se, at Qvinden har
sin Villie, om den træller under Mandens! —
(reiser sig.)
ød Maanens Altar: Jeg vil døe med Dig!
ød Stjernens Altar; thi mit Barn maa døe!
Min Mand, som gav mig Livet, tog det bort;
Et Liv mit Barn maa tabe, jeg et kort.
Adam.
Gid det var ugjort! gid, nu gjort, tilgivet!
Jeg vil ei mere Hvad jeg vilde nys.
Jeg blues over Hvad var nys min Stolthed,
saa selv min Angest smelter med
dens iiskolde Sved-svampe. Ak, det trøster mig,
at Solen ikke saae min Daad. Dog blues
mit Hoved for mit Hjerte, saa det ei
vil give dette Haab, i Hjertet avlet,
et Rum, men ud det flyde maa — som Graad.
(briiter i Graad.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
