Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 145
om ikke en Slange han greb for en Qvist
med flammende Frugter, han veed det ei vist.
Dog, mens af Kundskabens Træ han bryder,
i Sløvheds Vandgrene gaaer det ei ud,
i Vanvids hvinende, stormbøiede Skud,
det ei forgroer.
Men som en kraftfuld Stamme skyder
det jevnt sig med Livsenspalmen op,
til, som en Seirskrands Begges Top
fra Graven bryder.
Da modnes Frugten af Kundskabens Træ,
der blomstred i Livsenspalmens Læ,
da modnes til Sundhed og Styrke hans Viden,
der gjærende blomstrede frem under Tiden.
Han seer, at hans Liv derneden
var kun et Haab om Udødeligheden ;
at al hans skjælvende Viden og Vælgen
det Onde og Gode, han tænkte, imellem,
var Gnist kun til den Kundskab klar
om Ondt og Godt, som da han har,
som da, ligt levende Træ, sig spreder
gjennem Himlene,
som da er Sjelen, der beliver
hans Udødelighed.
(Tvende Brødre. Første Broder (Cain) staaende bevaebnet. Anden Broder
(Abel) liggende i Graesset i en indhegnet Eng.)
Første Broder.
Hvi ligger du i Græsset? Vil du være Lam?
Anden Broder.
Se, denne Eng er min!
Første Broder.
Ja, din? Hvo gav dig den?
Anden Broder.
Jeg kjøbte den af Skoven for en Uges Sved.
Nu gi’er mig Engen Hvile for sin lune Fred.
Kom, hvil paa mine Blomster!
Digterverker 11. jq
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
