Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 153
kan Hjertet roligt nyde, Fornuften lege med
den Rigdom og de Glæder, den der at plante veed
Men udenfore gaber Graadigheden vidt,
og Laster lure under, Sorger sortne over
ethvert forvovent Skridt.
(Cain med *in Hjord ved sit Altar. Ved Siden staaer Abels.)
Cain.
Hvor er Velsignelsen, min Fader loved?
Se, Hjorden segner jo i mine Skridt!
Ha, Abel siger: se, den rige Cain!
den fede Oxe bunden til hans magre Arm!"
Saa leer han, hvilende paa sin Agers Grøde,
selv hvid og feed, som da han var et Barn,
mens jeg paa disse mavre Høje brunes,
ei tvettende min Musk’l i Skovens Svale,
som da af Lyst jeg Ulvene forfulgte,
imens min Fader fødte mig i Hulen.
Ha, er min Arm trælbunden ei til Oxen,
som den maa pleje og vogte? . Ak!
Hvert Såar paa disse skabbede Faar jo raaber:
hvi tog du os fra Klippens mavre Urter,
for os i Sivets ækle Fedmegroe at dræbe?
Hvert Stråa i Ørknen bar os Manna, thi
det syntes os som plyndret ifra Ulven."
Ha, naar jeg løfter Hyrdestaven, synes
den Bylder ryste over Koens Nakke!
Men Abels Plov sig skyder ned i Jorden
som frugtbar Sky
Se Hingsten — nu ei Hingst, da Abels Feighed
(o vise Nid!) min Fader raadte til
dens Livskrafts Manddom tåge, for at faae
af ildvild Hingst et mygt og krummet Lam,
som stakkels Abel turde ride paa,
ha, eller et taalmodigt Æsel — Ak!
se Hesten luder (o den Hingstens Levning!)
den luder skamfuld med sit lurvne Øre;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
