Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 155
udplyndre Livet, lade Lungen leve!
bær Qviste til hans rige Altar hist,
der bugner op, mens her paa Cains Vinden
i Asken roder fra den sidste Solhverv,
da fra min Sult jeg tog det bedste Lam!
. . Saa usel, som du er — ah, rysted’ du
en Brems? forstod du Æslets Vellystskryden
da til sin egen Lavhed han nedsank
ifra din smittede Hoppe? (Neppe vil du
din Æt i Føllet kjende) — Ha, saa usel,
du ligner Cain dog, Mandens Førstefødte!
Se, øde som en Mærkesteen jeg staaer
og rækker tomme Haand mod mørke Sky
ifra min Høi! — Ha, det skal trøste ham,
at han kan nævne den som sin? — imens
min yngre Broder, der sig slæbte efter
den Vei jeg baned først i Skabelses-mulmet
i Modersliv, tør gaae til Himlen foran
fra Dalen med sit gyldne Offer! Ha,
velsignet følger ham jo Qvinden, som
min Fader fra det brune Folk bag Synskredsen
hjemførte som en Gave til sin Ældste?
Men, vee! den fattige Cain hun forskjød,
og lagdes af min Mo’r til Abels Rigdom,
Ha, Cain skal visne frugtløs hen som Hesten?
Mit Kjød skal Solen raadne paa min Høi?
Mit Hjerte gjøres til en Mærkesteen,
saa ei jeg tør mit Øde og min Armod
forlade, om Frugter dufte udenfor?
Og Jorden tør jeg hade, men ei Himlen?
0, kommer ei Ulykken ned fra Himlen?
Abel.
(omfavnende sin Qvinde og Børn,
viser Cain et fuldt Neg.)
Min Lykke voxer op af Jorden!
Cain.
(fortvivlet, med bortvendt Aasyn.)
Ha . !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
