Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.164
Den fremmede Yngling.
Han tænkte, som hans Fod
blev træt, at dine Veeskrig sagtned’. Se,
han fandt, da han ved Ganges nedsank mat,
min Moders Fader, Adimo, min Moders Moder
Prokriti (se, som Eva og som Adam
ved disse Floder, ved Ganges Livets Udspring.)
Ak, som i Hulen under Himalah,
— hvor, se, hans Kløgt af Dybets Malm kan skabe
og forme Toner i det gyldne Horn,
som han har skabt for dermed etterligne
dit Veeskrig, og sit Suk til Himlen slaae! —
min Fader sidder sorgfuld, samle Skyer
sig paa hans Pande, Snee sig paa hans Isse.
En herlig Æt er voxet ud af Cain,
et svalt Tusmørke mellem Cains Dag
og min og Disses Moders Aften, Dog
han luder i sin Hule, hvor han former
til gyldne Slangehorn sit snoede Suk,
og Ersens Gløder svide dybere ind
(som om de vare Abels røde Blod)
hans Pandes Rynkesky. Fjernt fra hans Hule
min Moder staaer i Graad med sine Børn,
og Alle lytte til hans Hammerslag;
thi, som de klinge dybt og falde tungt,
vi vide Sorgen slaaer vor Faders Hjerte.
Dog, har han hamret til at Blodet springer
ham udaf Haanden, og han synker mat:
da smiler han og kalder sine Børn,
og gnider dem sit varme Blod i Panden,
og mumler over: væk Cains Mærke! væk!"
Saa tørrer med sin Sved af Barnets Pande
han Blodet væk. Men næste Daggry høre
vi atter Hamrens Slag i Hulen til
igjen om Aftenen han bløder. Vee!
Eva.
Ja Vee! vee! Jeg Vee!" har raabt for Abel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
