Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.184
Messias.
I lange Rækker af Kroner Jorden
er lænket vorden.
Og Hjerterne til vilde Offerflammer
nu flamme sammen!
Gjennem Offerhymner gjennem Sejerssange
hyler Offernes, Slavernes Jammer,
Vee, Tyraniet har sin Arm opreist
i Kongen, sit Hoved i en Offerpræst!
I Troldomsstave, i Kronens Ender
sine lange Fingre: i Blod de brænde.
Men, Frihed og Sandhed — Aandens Ejemærke
i Menneskehedens Barndomsirren henlagt,
bortkastet ei, thi den kan ikke tabes,
om Jorden svam i Blod, og Skyen var
ei Blomsterduft, men blodig Offerrøg,
om over hver en Hytte stod en graadig
Tyran, om Solens Lys blev fanget ene
af mørke, slugne Offerpræsters Kaaber, —
ved dybe Greb i Uvidenhedens Mulm
vil hentes ud af stærke Abirieler;
dog atter glide under Mængdens Hænder
i Dybet ned, saa kun dets øverste Glands
i Dybets Aabning, som de Templer kalde,
bli’er skimrende, til Himlens Kræfter selv
det løfter, under Aanders Jubelsang,
heelt op af Dybet, og Klenodet lægger
som Straale-ring om hvert et Hjerte. Den Tid
skal Støvets Aande kalde Frelsens Tid."
En Mand.
Først løfted Barnet Armen, knuste Fluen:
saa sprang en Yngling frem, og tyned Panthren:
sig reiste Manden saa, og fældte Løven.
Og Manden hersked over Qvinden og
de treti Sønners Telt: saa tvang hans Styrke,
eler rørte tredsindstyve snoede Arme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
