Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.188
den Jordens Vægtstang, som er sjunket paa
Syenes Brønd, hvorefter Theben ogsaa
med hundred Munde gaber. —
Først Barnets Lov var Maven; saa blev Hjertet,
der Straffe skrev med svulne Vredes-aarer,
og Mildhed kun ved bløde Slag dicterte,
for Yngling Lov; og saa blev Hovdet Mandens,
og saa blev Manden hele Folkets Lov.
Men da i Folket Manden blev som Hoved,
og hele Folket blev som til een Mand,
med Mures Muskler, Marmorstæders Knogler:
blev Manden, da sit Folk han løfted’ som
Retfærdighedens Arm, Aljordens Lov.
Hans Scepter blev Retfærdighedens Vægtstang;
og, som han dermed Land og Grændser maalte
saa gav han Folket Vægt og Maal, og Sceptret
blev Krigens Sværd og Fredens Alens Mønster.
De Tappreste til dem at tvinge, som
den vise Orden Mandens Villje trodsed’,
hans Sønneæt, til Eje gaves Jorden,
som de med Blodet vunde og forsvarte,
idet med blodig Hjelm de den bedækked;
og Nogle Hjelmen lagde, Kroner løfted.
Se, Krigerkaster, Kongestammer reiste
sig da som Folkenes Aasyn og som Arme,
der, uden Arbeid, laae til Kamp beredte!
De Andre vare kun som Folkets Mave,
og Agrens Furer bleve Landets Indvolde,
foragtede, dog overladte til
i Roe at være Folkets Rigdoms Aarer.
Og Nogles Fingre bøjed han til Kunster:
Da Smedjen klang, og Meiselen blev liig
en Skabers Tordenkile. Ved sin Qvinde
da lærte Manden Jordens Qvinder Spolen
at slaae i Takt med Hjertet, hvorpaa Livet
af Livsensaanden (Den i Alting Aandende)
udspindes og de røde Kinder væves,
og Jorden til en Veddekamp at tvinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>