Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 199
hans Navn i Jordens Tungemaal som helligst:
som Hermes, Menou, Zerduscht, Jo og La,
og Buddha, og Confutse, Moses, Mimer."
Messias.
Denne Alder Mennesket kalder Sølvets Alder.
Vee snart den falder
i Offerblod ved Altrets Fod!
Vee, Slavers tunge Aandepust
med Ir den dækker snart og Rust!
Snart skal den, fuld af Kobberofferknive
og Krigskobberhorn, til Kobberalder blive.
Tyranners Jernsceptre saa ville rage
frem af Jernaldrens tunge Dage,
hvor Kronerne ere det eneste Guld.
Thi Den, som bær’ Krone — o sløve Menneskeaand,
som selv sig slutter i Slavebaand,
for engang, naar Lænkerne groe for dybt,
saa Smerten vækker, at finde sig sammentrukket,
vanvoxen, vanvittig i Throne-lukket ! —
iblandt Millioner er ene fri.
Vee, af en Qvinde fød,
Han gjør sig til Gud i Muld,
behersker sin Broders Liv og Død,
ja Tankefostre i Hjertets Skjød,
halvfødte Suk, og Tusinders Smiil han former
alt eftersom hans eget om Læben sig ormer,
sin Kaabe med Blod han forgylder,
og Millioner Slaver knæle og hylde,
slikkende Broderblodet af
hans Kaabe og hans Kongestav.
Som Præsten kalker af Folkets Hjerner
op Altrene (Sandhedens mørke Skygger),
og atter igjen med kilden Skræk
for Tempelvægges dunkle Træk,
for Troldoms-qviste og Afguds-stjerner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
