Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.202
Frihedens Morgenrøde,
Sandheds lyse Dag
straaler under Himlen, nu eet Tempeltag
daler ned paa Jorden,
nu eet Altar vorden
for Brødrekjærlighed.
Jordens Aander gløde
i friske Hjerter nu:
Frihed er Aanders Hjerte, Sandhed Aanders Hu !
Jordens Aander alle
ned i Støvet falde
den Evige paakalde:
hver sin Thronehimmel i sin egen Pande har,
hver i eget Hjerte har Alter og Offerkar:
Drot er Hver for Jorden, Præst er Hver for Gud!
Mænd.
Vist Kongen er den rigeste: ene rig,
og alle Andre Fattige.
Vist Kongen er den frieste : ene fri,
og alle Andre Trælle.
Vor Eiendom er Hans; vor Frihed fik
han jo i Arveskat af vore Fædre.
Vi kunne da ei klage, thi som Trælle
vi fødtes jo? Men dog blandt Folket
Vi have meest tillaans af Kongens Naade.
Men dog blandt Folket, denne Ørken
af bøjede Nakker, Nakken højest hæve Vi.
Vi eje meest (og ere da de Bedste)
hvis Laant er Ejendom. Vi ere frieste:
ja, hvis Tilladelse er Frihed.
Nu, lad Selvherskeren vor Rigdom tåge!
Nu lad os være kun hans første Slaver!
bør Vi da ei fra Folket tåge igjen?
til vore Trælle gjøre Folket? Ellers
jo Vi, paa hvilke Kronens Gjenskin falder,
som trælle som i Ly bag Kongekaaben,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
