Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 219
En Høvding.
Hist flyc de Sidste
Kongen
Vel! er Marken reen,
saa dræber Fangerne! (Valpladsens Saarede jamre sig)
Ti stil! Forbandet!
Om man ei kjæmpe kan iro — naturligt —
saa kan man ei engang iro jo seire?
Saa dræber ham der vælter sig paa Knæstubben,
og rækker — haaner du? — sin Armstump op,
og griner stygt paa Seiersdagen, nu
da Kongen tog et Land, og traadte sønder
et Folk i Jordens Afkrog. Hei — Musik!
Døv Disses Skraalen, Cymbler! Blæser ud,
Basuner, Disses Livsensaande, fuld
af Jamren for en gammel Fa’er, en Mo’er,
en Brud, et Barn og andet Hjemgods . . Ha,
forbandet, at en Halvdeel af min Hær
paa Valen, Seirens purpurhængte Vugge,
i Blod sig vælter! Den skal døe, som ei
kan Seirens Vellyst nyde: Den, som blander
med Jammersuk sin Konges Jubelskrig!
Saa! — Jeg ei hører deres Klynken mere;
men hæst de aabne Såar i Øret skrige . .
Bort! slæng dem bort! — Hvis I ei kunne fægte,
naar høit mit Banner hvisker om, med Skyen
en Seir, som venter mig: hvis ei I kunne
medeengang sprøite ud alt Eders Blod
i hvertet Ansigt, som ei, stivt af Rædsel,
ligt Solsikblom, sig vender hvor jeg gaaer:
Hvis ei I gaae med Smiil i Døden paa
mit mindste Vink — saa døer for Øxen forud!
Jeg vil ei, naar jeg kommer hjem i Landet,
i Eder see Forbandelser paa Krykker
opstumprende. Hvi er da Krigens Storhed,
trods denne Spydglands, disse Cymblers Klang
(der, hvis den kunde males, maatte males
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
