Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.224
at stege sig ved sagte Ild til Brusk.
Det er en Fryd for alle femten Himle,
naar de paa Jorden see kun Pilgrimsgange,
liig Gnister irrende i brændt Papiir;
naar I hvert Aar fra eders egne Floder
til Ganges løbe, for saa hjem igjen
en Krukke Vand at bære hundred Mile.
— Nu, hvis I øve disse Hoveddyder:
saa troer med salig Jubel, at bag Graven
(o tænker, hvilken, hvilken Salighed!)
I kunne blive Køer de hellige!
Men, hvis I synde ved at glemme disse
de dyre Bud, I skulle op af Graven
jer reise som langørede Æsler, at
I kunne lære engang høre bedre.
Ja, Hvo, som overtræder disse Bud,
ved Himmel-landsforviisning : ved et Kredsløb
(o Pulsslag syv og fiirsindstyve Livsgange!)
igjennem Sviin og Luus og Slanger straffes.
Det troe vi, ja saasandt som Vischnu sank
nigange sig i Kjødet for at frelse,
som Fisk, som Skildpadd’, da han trak
Nordpolens Bjerg op af et Melkehav!
saa, som et Vildsviin, løfted Jorden op
paa sine Huggetænder op af Dybet: saa
med Hyrdestav isønderknuste Slangen,
der gabed’ over Jorden . . ja saasandt,
som at vi troe, at Vischnu, Altopholderen,
var Krishen, der jo fødtes i Madurey,
og blev saa Konge over Hindostan!
Nu, Troende, gjentager Troesbekjendelsen!
Forstaae I ei den Vise!
Folk.
O, gjentag den
for os! Da høre Guderne den heller!
Vi kunne ei; men fromt og ivrigt dreie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
