Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239Mennesket.
Præsten.
Du Maegtigste, se hisset nede, skjøndt
paa Bjergehøide over Ørknen, maale
de matte segnende Millioner rigtigt
med Obeliskens Alen ud din Storhed!
Kongen.
Ha, ja, i Længde! men med Pyramider
den ud i Fiirkant, og i Omkreds med
de Have, som jeg byder bruse frem;
i Dybde da med Labyrinther! Ha,
jeg lever jo? Du svoer det? Himlen svoer det?
Vel, større Værker, større Minder reises!
Jeg byder: Templerne flux skulle lukkes,
at Folket ei paa Guderne skal tænke,
før Kongens Lyst er mættet.
Præsten.
Menneske,
Du er beruset af din Storhed. Ha,
jeg mærker nok, vi rummes ikke baade
paa denne Tinde . . vee dig — hvor du svimler!
(styrter Kongen ned med sin Stav. Folket jubler)
(Tempelhal — Præster. En sort Oxe)
En Præ St (bepletter Oxen)
Se nu er Guden færdig! Ægyptens Sorg
med dette Penselstrøg føg bort. Kom nu,
vi føre ud den nu til Folket, at
det Millioner Glædesblik kan hefte
til Gudens Horn . .
En Præst.
Forgyld det endnu lidt!
(Den Anden forgylder dens Horn)
Ja Synd, at spare Guld til eget Scepter!
Og dette Horn er vort. Nu, kjære Oxe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
