Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket 243
Præsten.
Gaa ind.
og Guden dig forherlige!
(lukker Qvinden med Bukken ind i et Kapel)
(lyttende)
Tys, han fnystrer!
Nu blusser Bukkens Brunst . . Ah, Qvinden sukker ! .
Qvinden
(kommer ud med Bukken)
Jeg Salige!
Modtag mit Offer. Hellige! (giver Præsten Offer, og gaaer.)
Pr3eS t e n (kløer Bukken)
Nu, stakkels Bukkemads, du lyster Salt?
Men, bi — en anden Gang skal du faae slikke
smukt efter mig. Du har saa altformange
af disse Elskerinder.
(Ved Nilbredden. En Qvinde med et Barn. En Krokodil)
Qvinden.
Ah, vee! der ligger Guden. 0 mit Hjerte
er stivnet . . Ak, jeg maa. Ja han er Gud;
thi sligt et Øje har kun Typhon selv,
saa fuldt af Gnister. Sivet hvisler . . ak,
se der! se der! O værdiges at tåge
mit Dyreste! ja din Slavindes Dyreste.
(kaster sit Barn til den)
Den knasker . . o!
(skjuler sit Ansigt. Seer op igjen)
Men saae en Præst mig sørge, vist han sagde,
jeg var ei from. Hvad Løn mon da jeg havde?
Se, mæt og mild han vælter sig i Dyndet . .
0 stærke Gud, jeg har en grufuld Fryd.
(En Præst kommer)
Se, Helligste, jeg gav til Guden hist
mit Barn!
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
