Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.264
Agrotas, Han, der lærte Mennesket
i Skat at lægge Jorden under Ploven!
Og Eliun, der først vor Haand bevæbned’
imod de stærke Dyr! Men bør vi leve,
hvis vi taknemmelige ikke vare
mod Livet, ved at give det det Bedste?
Hvad bedre have vi end vore Børn?
Og dog os Guden giver noget Bedre:
den Fryd, at see hans Majestæt indhylles
i Gavens Damp; at see det Skjød velsignet
som tømte sig; at høre Luens Vellyst;
at skimte gjennem Røgen Stjernerne
at nikke Velbehag . . Mon De bør leve,
som ei paa Bjergene, hvor Guder hvile,
opreiste Mindesmærkerne om Tak,
og lokked Guders Høihed synlig til sig?
Modtog vi Liv, da være det et Offerliv;
thi saa vi synes frie og stolte, som
om vi tilbagegav hvad os blev givet,
som om vi dog betalte Renter.
Anden Præst.
Ti!
Ti! — Israel! dig bød Jovah: du skal
ei fremmede Guder have for mit Aasyn!
Vi dyrke ikke Steen og Fisk og Støtter.
Første Præst.
Ha, Israels Tempel er en større Støtte!
Anden Præst.
Vee! Israel, lad dig ei forføre! Satan
udstrækker gjennem denne Baals-præsts
vanhellige Læber Kloen efter dine
smaae Børns Hjerter!
Første Præst.
Er Israels Tempels skjulte Allerhelligste
ei slørede Astarte? . o en større
end den paa Libanon! Se, vore Guder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
