Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Digterverker.
(Offerplads. En Datter knælende paa Altret. En Fader med Offerkniven hævet. Folk]
Faderen.
Jeg giver Gud mit Seiersløfte opfyldt:
det Første, som mig mødte af mit Huus.
Ak da, min Eneste, du kom med Fløiten,
og dandsende — o du mit eneste Barn!
Du mine Seirsbasuner overdøved.
Ak, er den Maaned svunden, som du bad om
til stille Graad for visnet Jomfrudom?
— ah visnet ei, men brudt, men knækket . . 0,
du græder end . ? Er Maaneden forbi?
Se Præsten staaer der skummel mellem Folket,
som om min Smerte vel fornærmed Gud,
som om din Graad var Spyt paa Altret. . Ha,
jeg kan ei . . Gud mig dræbe!
(lægger Kniven)
En Præst.
Jephta, vee!
Hvad svoer du Gud? En Taare Gud fornærmer.
(Faderen steder til. Folket jubler)
(En beleiret Stad. Kongen, hans San, Præster paa Muren. Folk.)
Kongen.
Mit Folk har kolde Hjerter, visne Hænder;
dets Mod er sjunket; Fiendens Skjolde klemme
isammen vore Mure til en Gravhvælving,
og udenfore seer alt Landet ud som
en Indgang tU en Grav. Se Qvæget,
der ligger adspredt rundt som Aadsler og
af Gravene opslængte Dødningbeen!
Græshoppen springer mellem Oxens Ribber!
i Hestens Hoved Humler bygge Boel!
Se, Agrene de have gjort til Steenrøser,
og Brøndene opdynge de som Gravhøie!
og Palmerne og svedne Olietræer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
