Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Digterverker.
Sabbathen holde, æde Paaskelam,
som om min Æt var dreven fra Ægypten.
(Ja — skjøndt den der indkiltes med Phalangerne.)
Ønsk saa til Slutning Godt og megen Sundhed
for mine kjære jødiske Medborgere,
og siig, at hvis nu de og deres Børn
(saasandt jeg frelses af min Pine) fare
og lide vel, da takker inderligst
Antiochus sin Gud, sin Jovah derfor!
(Budet gaacr)
Ak . . Jovah frelser heller ikke . . Vee,
jeg føler, Ormene naaede nu mit Hjerte
. . Der kjæmpes ; thi . . o der er værre Onne —
(døer)
(Mamd)
En Mand.
Hvormange Sceptre brast ei alt, og fulde
som Håar af Verdnens graanende Isse ned?
Men Præstestavene übrudte kneise,
og Tiden suser under dem . . Med samme Snit
og plumpe Snirkler, som da frem de ståk
af graae Old, liig Horn af mulne Oxehud,
de reise sig i vore Tiders Templer,
saa skjønne af en verdslig Mester byggede,
som om ved frie Kuppelhvælvs Forening
med Pillerne (som huggede af eet Marmor),
han vilde os det Sande, Skjønne, Gode
i en guddommelig Eenhed evigtværende,
og ei en enkelt Afguds Høihed, lære.
Med disse Stave, hellige som Alnemaal,
vi da, som vore Fædre, der i Skovene
som Vildsviin Olden aad, som Vildsviin lodne,
til samme Tro afmaales skulle? Nei,
vi gaae ei under Alnen, nei, for høivoxne!
Og, Præst, du er for lav. For Os, om ikke
for Folket, dine Formler er’ forslidte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
