Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket 315
i Evighed. . < Ja det er disse Djævle,
der tidt i tusindviis besætte Eder,
og kunne kun af Hellige uddrives.
Første Mand.
Du feiler: det er Nervesyges Onde.
Hvis Blod du vil et ildigt Helved kalde,
fat — vel! thi disse tusind Djævle ere
kun spændte Aarer. Og desuden, Folk!
Jeg er saa skriftlærd vel som denne Rabbi,
der vil ved sine Drømme fra Chaldæa,
vanvittige gjøre eder. Troer mig da:
jeg siger, Moses selv, Propheterne
— langtfra at tale om et saadant Helved —
ei nævne, at der følger Liv paa dette.
For vise vare de til af det Uvisses
uhyre Tomme slige Verdner skabe.
Ja Salomo, den Viseste, forsikrer,
at Alt er endt med dette Liv. Dog bør
vi øve Dyder, da de ere nyttige.
Folk.
Hvad bliver os tilbage Andet end
at zitre mellem Disse? ære Begge?
En Mand.
Man kalder mig Prophet. Javel, jeg maa
da være Tidens Øie, Tidens Tunge,
og Himlens Veeraab ned mod Jorden, Jordens
O-hjælp-mig-Suk mod Himlen. Hører da
det Himlens Veeraab, Jordens Suk i Mig,
I Fyrster, hvem Retfærdighed er Afskye,
som rive Hud og Kjød af Mennesker,
og træde deres Hjerter, ligegyldige,
som om I traadte Druer, bygge Stæder
af levret Blod, og hæve Borge op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
