Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111.
MESSIAS
(EN UNG MAND (JESUS) I EN EFTERTÆNKSOM STILLING I EN HULES AABNING I
JUDÆAS ØRKEN - MESSIAS OG AANDER OVENOVER JORDEN.)
Jesus.
Er dette Menneskehedens Minderulle,
som . . o jeg saae igjennem den, og —
(brister i Graad)
Messias.
End ruller Jorden sin rolige Gang;
Vaarfrisk, blomstrende og nye,
synes den at håane
Aldrene, som true den at dække
med Rynker (Graverækker),
som true den at graane;
men — flye.
De samme Stjerner, hvis venlige Blik
lokked af Jordens Blomster frem
første Dug som Længselstaarer
efter dem,
skimre Fred end i dens aabne
Blommer ned.
— Lyksalige Natur (saa sukker Mennesket)
du Haand i Haand med Tiden, stille,
i samme Kreds, i dine egne Spoer
omvandrer uforandret? —
Men — vee! — o Jord af Hvad har du de Fleste:
Roser eller blodige Hænder?
O, alle de Aander, som bort fra dig veeg
— ja, som om al din Graad og Gys
dampede hid som en Taage lys —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
