Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 321
og pynted dem med Mose, men siog dem saa omkuld! —
Den skulde blomstre frodig, mens gusten alt og blodig
Menneskeheden, dens Herref visner meer og mere?
Aarhundredernes Fjed,
der synes let at svæve over døde Blomster,
knuge Aander ned?
0 priser! De sorgfulde Dage,
de gamle Aarhundreders Klage,
synke i Mindets Urner tilbage.
Der Graad sin Varme taber, bliver kun til Dug,
til Rosenblade Blod, til Cypresløv Jammersuk.
Men evig vexler Tiden, det Verdens Aandedrag.
Det ene Øieblik det andet blæser bort.
Den ene Time kommer i Sørgesløret; fort
den Andens Smiil igjennem skinner klart derbag.
Som ufødte Tvillingfostre, kommende Vee og Fryd
tidt sammenslyngede ligge i samme Jevndøgns Bækken
i Tidens dybe Skjød.
0, skulde da saamange Aarhundreder rulle væk,
som disse skumle Jordens, i Synd og Blod og Skræk,
og ei et Glimt af
— 0 jeg seer
bedre Tiders første Glimt
her i Mandens Taares Skimt
(Frelsens første Morgenstjerne!)
Han — o se Ohebiels Smerte
damper fra hans fulde Hjerte! —
Han, som brast i Graad ved at see
alle sine Brødres Vee;
gjennem Taarens Fjernglar saa,
for den Jammers Kilde finde,
stirrede dybsindig paa
Aarhundredernes Rad, som ned,
liig blodige skumle Skygger, gled
henmod Jordens Barndoms Fjerne.
Under første Throne der,
under første Tempeltinde
seer han Jamrens Kilde rinde.
Digterverker 11. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
