Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Digterverker.
jeg Selv igjennem Sjelens Øie sandt
beskuer Saligheden, eller Himlen
igjennem dette Øie skuer ned?
Vel! Jordens Jammer seer jeg . . o saa stor
at Frelsens Tanke, født i dette Bryst,
jeg maa i Himlen avlet troe og baaren.
Hvo kan da qvæle dig? 0 Seir! o Seir!
En salig Jord fremsvæver atter for mig.
Vel: jeg som Tidens høie Skjær mig reiser,
som Tidens Fyldepunkt! Se her nedsynker
de gamle Aldres blodigstribede Bølger!
Se paa den anden Side skyder frem
et Lyshav: begge bryde sig paa Mig!
Vel! Ahnelsers lette, hviskende Skygger,
formørker ei mit Blik, fremsvæver ei
for mine Skridt! Din Dæmring, Haab,
er altfor tom for Frelseren: til en Troes
livsvarme, tunge Skabelsesmulm han trænger,
hvor Taager dryppe ned som Verdner, Dampe
sig lette op til Himle!
— Eja — ha! —
. . 0, Jubel, hveden kom du, og udslog
de tvende Vingeslag? Jeg saae, jeg saae
et Seiersglimt. 0 Troes Lynøje,
du lader Mulm tilbage mellem Seiren
og fjerne Synskreds, du belyste. Maalet
jeg saae som stille Aftensol paa Havet,
men Aldre bølgede imellem — se,
for skumle til at see igjennem, og
for mange til at tælle. Ja, jeg hørte
bag fjerne Aldre, som i Graad, mens Smiil
henskylled over, sank: bag Kampens Aldre
en Himmels Jubel lyde ifra Støvet,
hvor rene Aander priste Gud for Livet,
ei Sorg, men Fryd og Fred og Skjønhed fandt
og Viisdom i det levende Muld, som deler
med Aanden Menneskenavnet, og som smilende
til Graven (hvor det Afsked tåger) følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
