Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Digterverker.
til Sandhed; ved sin Helligheds
og Almagts Frihed, til Frihed; og
ved sin Algodheds Kjærlighed til Kjærlighed
fremskabte Alt hvad er; og uden Kime
til dette Aandens Liv er intet Liv.
Da, Aand, dit Liv var reent og sandt. Men, se,
for Støvets Farver Himlens Lys du byttede,
du faldt i Støvet ned og glemte Himlen,
dit Fædreland, den Herlighed du kom fra,
endskjøndt dit Liv, du Selv blev Kjødets Lys.
I Blodets Mulm du skinnede; men Mulmet
ei Lyset fatted. Kjødets Liv ei parred
med Aandens Liv sig; men det stred, og Synd
dets Seier var. Dog Kjødets Seier Aanden
forbittred med sin Anger, saa sig blanded
i Syndens Jubel Sorgens Hviin.
Til Anger (liig en undertvungen Kjæmpe,
der blot ved Bid i Seierherrens Fod
sig værne kan) indskrumped Aanden. Ja,
da Kjødets Seir nedbøied Aandens Kraft,
der skjød mod Himlens Sandhed op, til Hang
til Løgn, til Sløvhed, til at bæve for
et Intets Rædsler: ja, da Aandens Frihed
blev Last, og Lasten elskede
sit eget lænkekrandste Billed, Trældom:
da Egennyttens Gab sig aabnede,
hvor Kjærligheden sank: da Synden jubled,
saa Stemmen taug fra Hjertets Baggrund,
hvor nu, som Dommer, blind Samvittigheden
(den forhen klare Aandens Sandhed) sad: —
da tabte Aanden selv det usle Angrens Liv,
det Krampetræk isøvne, og sank hen
i en bevidstløs Glemsel . . Vee!
I nogle Hjerter (skabte til en mildere
Forening med det Himmelske) sig reiste
dog Aanden våk, og mindedes — o Jubel! —
Hvad Selv den var, og Hvad — o Rædsel-vee!
Hvad disse Millioner vare. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
