Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias- 379
/
Du vover Livet for din Avindsmand:
o synes du ei da at være mere
end Syg og Kummerfuld og Reddede?
en Engel sendt af Gud? Du drager Tornen
af Løvens Forbeen, knælende, saa (liig
et hvislende Lyn) dens Tunge flagrer for
dit Øje, drypper paa din blotte Nakke:
o kunde Løven tale — ja . . ah, se,
Den reiser sig . . nu knæler den, og loggrer;
men Dette er dens Tale: Du er meer
end Menneske: det dræber; du jo frelste".
Ei Kjærlighed har noget Tomt omkring sig.
Den fylder Dybet med Velgjerninger.
Ja, se, den fylde kan med Ømhed ene,
om Gud din Haand til Fyldens Horn ei gjorde
Og Himlen daler ned i dens Tilbedelse.
Alene den naaer Gud den Højeste;
thi Nærmelse den stræber efter, og
dens skjønne farvde Øje (det, hvis Laag
Indbildningskraften kaldes) seer,
hvor Aandens Sandhed skue vil forgjæves.
Ja, var Fornuften end et saadant Blik,
der solklart, uden Farve, saae det Høieste;
og var vor Frihed end, vor Dydbevidsthed,
en Vinge, som os mægted did at bære;
dog Kjærlighed var fulde Svanebarm,
hvis Banken var det Øjes Glimt og Kraften,
som løfted Vingerne forbi, forbi
og — did! Ja, dette Did!" vi, midtimellem
de skarpe, følelige Verdens Syner,
af Livet bruste-om, maae, i vor Dæmring
tilbagetrukne, koldt benævne:
det i sin Reenhed Usynlige, Uhørlige;
det i sin Høihed Ufattelige".
Ak!
er Støvet mørkt endnu? Se, farve det
med Regnbuens søde Skjær kan Mennesket:
med Haab (som Grønt: det er jo Jordens; thi,
naar sandeste Fornuft det planted her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
