Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 Digterverker.
han seer, med Blusel, straalende igjennem
talløse Brødre, Himlens Englehær.
Omvender Eder da i Støvet! Skyder
mod Himlen, hvortil I er’ bundne op,
I unge Ranker, som med Frugt og Knop!
Den, mine Bud vil holde, han skal see,
at Gud dem talte selv til Himlene.
Hør, gode Engles Jubelsange lyde
for hveren Synder, som sit Øje mod
de høie Himle slaaer fra Muld og Blod:
som mod sit Maal, imod sin Himmel seer,
bevidst, han nu ved Stigens Fod kun er:
som, dyrkende sit eget Guddomsvæsen,
(er: Sandhed, Frihed, Kjærlighed)
her ligesom det høie Embed tåger,
i eget Hjerte at opdrage
et Gudsbarn for en Himmel.
0, stræb, du Støvets Aand, da fremimod
Guds Hellighed! Naar Ufuldkommenhed
hentil Fuldkommenheden stræber, da,
sin egen Plads, sit Navn den selv forlod:
den er ei Ufuldkommenheden meer,
men Dyd i Himlen, som i Støv, den er.
Vord som de Himmelske — o Dette er
min Læres Sjel! — du Støvets Aand, fuldkommen
Selvprøven hisset, om du stræbed her,
som Gud du skylder, redeligt, er Dommen.
Men før du Himlen sand i Muld kan naae,
du ydmyg, stolte Aand, tilbage maa
til Barnets Himmel vandre — ak, hvor liden!
en Roses Hvælv dens Rum, et Smiil er Tiden .
saa liden, dog den har i Uskylds Øje
en Sol, som speider sandest dog det Høje.
0, Kjærlighed er Stien, som didhen
til Barnets Himmels Indgangs-hvælving for
den store Himmel, Engles Hær beboer,
kan ene føre voxne Aand igjen,
(som Vedbend synes højen Fjeld at smelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
