Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.386
En Mand.
Ja sandelig din Frelse er os bedre
end Offerrøgs og Blods.
Jesus.
Slut dig til Petrus, — du Johannes Markus.
Du læne dig til Klippen, svage Vaand,
der voxer nær Guds Riges Indgang op.
— Matthæus, Markus, Lukas og Johannes
(min Liigsteens alle fire Siders Indskrift)
I skulle vidne sammen! Imod Øst
og Vest og Nord og Syd I skulle fare
som Evangelets Engle ud fra Zion,
fra Pol til Pol hverandre svarende
som Echo, sammensmeltende, som i
Cherubens Billed, Sandheds Tegn med Kraftens
og Høiheds: Englens, Løvens, Tyrens Hoveder
og Ørnens, suste om af Lynets Vinger.
Mænd.
Ja, sandelig, os Frelsen er oprunden!
I denne er, hvem Moses spaaede, funden.
I ingen anden er der Frelse; thi
er Sandhed dobbelt? dobbelt Støvets Væsen?
et Andet være end hvad Denne sagde,
at elske, haabe, troe, og være fri?
End under Himlen lød ei Navn som Dennes
i Kraft og Signelse. Hvo „Jesus" nævner,
Han nævner Haab og Tro paa Himlens Naade,
Han hader ei, kan ei sig Selv foragte;
thi da han mindes, at i Jesus var
hans eget Væsens Storhed aabenbar.
Jesus.
Jakobus, du, hvis Retfærd smiler med
din Broders halve Phantasie! du, Judas,
der arvede, som yngste Broder, kun
dens sværmende Skygge — ja den Skygge liig,
som Fakkelbæreren henkaster, stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
