Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.416
Messias.
Jesus! du for Menneskens Synder
lide skal og døe!
DiSCiplene. (drømmende)
Ak! . . Han døer.
Jesus.
Nu Hvad jeg ahned, jeg veed. Ah, Hjerte, tilsiger du
Selv dig din Dødsdom stille, med mildsom Susen, somom
hvifted en Engel igjennem dig?
„Jesus! du for Menneskens Synder
lide skal og døe!"
Ja en alvorlig Engel, dog Himmelens
Mildeste, disse Ord gjennemflyver.
Ikke med Smertens Sting sig i Hjertet bored den Vished.
Straalklar og mild (som Solen, der skyder ned sig i Muld
stigende gjenmod Himlen i Form af Blomster) sig skjød
mdi min Sjel hiin Vished, med sagte Bævren; men snart
vandt den sin lyse Rolighed atter: Vishedens Tegn.
Og i det stille Lys den opskjød som Haab
den Hjertets Evighedsblomst :
Haabet: jeg og for Menneskens Frelse lider og døer:
Haabet: at disse Synder, som hyle
Seir over Uskyld, skulle (naar Liig de have, som bleeg
Anger, lagt) gjenforvandles til Dyder, med
Lovsang paa Læben, indviet Den, som dem
viste, ved største Udaad de end mod Uskyld forbrød,
(stor saa den alle Synder begrov) til
hvilken en Svimlen De stege, rasende i Synden.
— Ske da, min Gud, din Villie! Min Smerte har
Haabet (og Haabets Rente er Fryd) mig forudbetalt.
Døden? 0 den er kun Livets Bølgesynken,
for, som en Brænding, een Himmel netop høi,
løftende over Graven sig sort, men omskummet hvidt at
skinnende Englevinger, op sig at hæve i sin
Henstrømmen mod Alfader! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
