Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.426
Lcvitcn.
Ja Slangen undveeg mig. Jeg spurgte ham,
med hvilken grundet Myndighed han dadler,
at Jordens Slægter dyrke Gud ved Offer?
hvi Offerhandlerne af Templet han
uddrev? Men, se, istedetfor at fange
ham som Forbryder imod Templets Helgd
som Gudsforagter, stod jeg selv beskjæmmet
og fangen ved hans Spørgsmaal: var Johannes
den Døbers, Daab af Gud beskikket, eller
af Mennesker?" Jeg turde ikke svare.
Thi under Folkets dumme Blik end gløder
Johannes Blod, som Emmer under Asken.
Hvis Gud" jeg havde nævnet, da bekræfted’
jeg Jesu Magt; hvis Menneske" da — ak
I see mig midtiblandt den Dræbtes Venner . .
hvad skulde jeg? jeg taug, og sneg mig hid.
Ypperstepræsten.
Vi Slangens Hul ved Fakkelskin faaer søge.
Vi ville sende Speidere, at see,
hvor han om Natten hæler; I en usel
afsides Hytte sover vel den Frelser.
Nu, da han seer saamange Pile afskudte
paa sig, og mærker, at vi her staae rustede,
vi alle Jordens Præstedømmers Stridsmænd,
om Templet, tør han neppe trine frem
i Dagens Lys. — Ha, hvad er det?
Jesus, fulgt af sine Lærlinge og Folkeskarer, rider ind ad Jerusalems
Port op mod Templet.
En Præst.
Han kommer!
Ypperstepræsten.
Ved Templet! — Ja! Og Folket .
En Præst.
Er i Jubel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
