Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias, 433
i Templet, som tilforn den aabne Vold
med Kjækhed turde bruge. Djævlens Navn er
— Forræderie.
Den Djævel gaaer i Mørke, og behøver
ei andet Lys end sine Tænder — Ha,
jeg sværger, at de skulle lyse,
hvis vi forsølve dem. Kald Judas ind!
Der er en Mand blandt Galilæerens Venner;
det særeste Naturspil: Støvet haaner,
og smigrer Helvede og Himmel i
den Mand paaengang: Djævlen lodder
ham til sig ved hans Kobber-haar; og, se,
hans kjække Blik en Traad er liig af Himlen
udtrukken af en ædel Steen: hans Djærvhed
er Samson-voxen ; men hans Hjerte
en Pengepose, foldet stor som Havet,
og dog barnagtig, liig en Barnemund,
der stedse sulten raaber efter Meer.
I Daadens Øjeblik hans Fasthed er
et springende Staal, men ellers vaklende
en Vægtstang løftet i hans Sjel. Saa jevnt
i den da svæver Himmelen og Helved,
at, ikkun eet Lod Sølv i dette kastet,
flux vipper Stangen . .
(Judas Ischariotes kommer)
. . Ja den vipper!
Hør, gode Jøde, du er Jesu Ven?
Judas.
Saavist, som at I hade ham.
Ypperstepræsten.
Tro ei
det hellige Synedrium til Ondt!
Vil du forraade ham?
Judas.
Ved Himlen — Nei!
Digterverker 11. 2fi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
