Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 439
(Nat. Jesus og Apostlene i en Hauge)
Jesus.
(til Johannes, Jacob og Simon Pettjis.)
I Tre, som eders Mester saae forklaret,
I, følger mig; thi I forsage ei,
om Dødsangst end I see mit Hjerte knuge.
0 vaager, beder — eders Mester beder!
(De nedknæle i Bøn)
Ak, er mit Støv saa mægtigt? Held mig, Natten
ei seer, at Frelseren skjælver — ja jeg skjælver
thi denne Times hule Helved truer,
at sluge disse Svages Kraft og Haab!
0, Fader, er det muligt, fra mig da
gaae denne Kalk! Dog skee min Viilie ei,
men din!
(seer paa Apostlene)
De slumre alt . . Ak, Kummer sløver.
0, mon de ville slumre om mit Kors?
Tabt er da Alt — min Sorg, min Død forgjæves
0 vee, den Angest er min Smerte!
(vækker dem)
Ak,
I mægte ei en Time med mig bede!
0 vaager! vaager! snart Dagværket hviler
paa eders Skuldre ene. Synke disse,
da Vee! da kommer over dem mit Blod
ak over dem, jeg elsker! Petrus! ha,
han slumrer alt . . min første Pille mosgroes.
Johannes . . skjul dig Stjerne, som mig viser
hans Øje lukt af Graad, dog slumrende.
Vaagn! vaagn! Jeg sørger over Eder, ak,
I Faderløse! Hvo kan slumre nu?
Ha, var de Hjerter, jeg, som fine Blomster,
opelsket har, af Trældomslyst beruste?
Jeg slog de fineste Blade ud til Vinger.
0, nei Sjels-Kummer har vel hvassest Braad,
men taber den, liig Bien, flux ved Stikket,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
