Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 459
(thi mon i Elskovsøjeblikket Aanden
hoverer over Kjødet?) som os viser
det Verdens-alts Mysterium: den Eenhed,
som er i Alt? — Ha, har du Svar? —
Hvis Sværmere sige: hisset er et Liv!
hvis En, med raaden Gravlugt i sin Næse,
tør fylde op med slig en yndig Drøm
sin Mund: da maa han lære: Aanden hist
et Legem faaer med Følelse og Vellyst,
ei saadant som du drømmer gjennemskueligt
som Menneskets Øine nu omtrent.
Den er det sande Liv! Den Kjærlighed
det Skabtes Svar til Skaberens: du er!
..ja! ja, jeg er!" — Ved Cæsars Liv indrømmet!
Allivets Ord? Ved Cæsars Liv, indrømmet!
Men tyende Dialecter lyde dog
i dette Sprog: een Mandlig — noget haard —
een Qvindlig — noget blød? . Nu, Rabbi,
se ei saa koldt! bliv ei en skjærende
Accent i dette Sprog, thi jeg forsikrer,
dit smukke Ansigt gjør dig deri til
et vakkert, ja et ret poetisk Ord.
. . Ja hvert et Menneske er (som det er smukt
og stærkt til) deri digtersk Periode;
men hvert et Dyr kun simpel Prosasætning ;
ja Sommerfuglepar, naar ynglende
det veires hen, kun to henslængte Udraab:
et Ei-hoUah!" et Eja-ha!" og andre.
Se Dyrenes Elskovs-prosa skrives paa
Solskinnets rene Blade; dog tør Nattergalen
(kun for sin smukke Sangs Skyld) tegne sig
som Omqvæd paa det mørke Nat-papiir,
hvor Menneskekjærlighedens Poesie,
med Sølvskrift og med rosengyldne Puncter,
sig prenter helst, for klareste at straale.
Dog nægtes ei — forvirr mig ikke Rabbi! —
at Mange, som i Natten burde lyse,
blandt Fuglenes og Dyrenes Prosa paa
Dagbladet slænge deres Stropher hen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
