Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.496
(ja Myrdedes Been
dit Oldingehaar,
en Oldtids Profets kalkede Knok
din Ærværdigheds Lok!)
o siig ved et Suk, naar, naar
Du dog i din Grav en Afgrund, gaacr!
Præster.
I fagert Morgenliv Golgatha staaer,
det Styrkens Horn.
Mod Golgath er Carmel ufrugtbart Korn.
Mod Golgathas Been
er’ Libanons Cedre
som hviftende Fjedre
mod Søilerader af Marmelsteen.
Ha, Golgath, saa frisk som Morgenens Blus,
du Bæger, hvis Ild, hvis flammende Viin
kun lysere males,
kun sødere svales
af Smaaperlers hvide, kjølige Skin
— ja, ynder du Israel vel, du kalde
da Perler" hver Golgathas Hovedskalde! —
. . Ha Golgatha, Bæger, hvor Alteret slukked
sin Tørste, hvor Templet sin Kraft har drukket,
og nu skal drikke i Jesu Blod
sin Seiers Ruus,
opbrus! opbrus!
Jesu Veninder.
Nei, Golgatha, synk iskjul, imuld!
Lad heller blive, hvor du stod,
du Klump af levret Blod,
et Israels Såar, en Grav!
0 vi med Graad den øser fuld.
Den bliver et stille Glemslens Hav:
Vi, vi, som knæle rundtom ned,
de Blommer, som spire paa dets Bred,
og bøie sammen sig til smaae
Portaler, hvor Taarekilder gaae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
