Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 509
din egen Høihed da tilbed!
Thi Jesus er Dyd . . 0 Dyd, du lærte
at være skjønnest, naar du leed.
0 Dyd, naar er du meer ophøiet,
end med et sønderrevet Hjerte,
med Blod, ei Graad i Øjet?
end paa dit Smerteskors?
Mennesker, (knæiende)
Vi alle, vi Syndere alle, vi Alle
fik Jesu Arv: hans Tilgivelse. 0,
hvi kan blot Bodfærdige troe?
Selv dydigste Menneske angre jo maa,
thi Jesum det ei, som det burde, kan naae.
Hvi først, naar han falder,
vil Synderen Frelser, Forsoner dig kalde?
0 da er du Dommer. Men, reiser han sig,
som Frelser du kommer, Alnaaden med dig.
. . Han falder, han famler, han vil
sig reise; men finder
i Sig kun Forbrydelsers Minder,
saa vege som Siv, saa skjøre som Smiil,
at læne sig til.
Han leder, han beder: o Gud,
send Englene ud:
din Engel i Støvet sin Vinge har brudt!
0 Gud, kom selv:
Det gjælder dit eget Billed: en Sjel!
0 tænd mig en Stjerne paa Himlen igjen!
Der, der maa jeg eie en Ven !"
Han løfter sit Øje mod Himlen, han seer
Forsoneren der.
Du synes at have dit Kors til Spær
paa himmelske Throne, Forsoner, — o
en særlig Vemod nu ryster hans Sjel
ved Frelseren at skue saa liig ham Selv.
. . Han famler, han finder en Stie af dit Blod
Han reiser sig op ved din Thrones Fod,
og læner sig der ved sin Troe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
