Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 547
Israels Præster.
Se, rolig kneisede Templet som før paa det knælende Folk:
Da sig medeet,
mellem de Trælles sortbrune, bærende Skuldre,
en stjernehvid Engleving spiled, og løftede Zion mod Skyen.
. . Ejaha, se,
Kuppelen liig en drivende Dunst, og i Luften,
brudte Regnstraaler liig, hænge det Helliges Piller . . Ja Zion
hele sin Vægt
tiltrængte, for denne Ene at knuge i Støvet!
Ormens Hoved vi knuste, men tolvleddet lever dens Hale.
Øinene igraad
hist om hans Grav ere blegblaae klasede Orm-æg.
Cæsars matte Langmodigheds Sol dem udklækker; og da
— hui, og da,
Hersker, som Lyn, De levende nedhvisle over
Kronen, fare som drønende Afgrunde under din Throne!
Cæsar og Konger.
I rase Præster! Hvor er
Messias’ Krigeres Hær?
Israels Præster.
(pegende paa Korsets Skare)
Der!
Præster.
I rase, Brødre; thi hvor
Messias’ nye Præstechor?
Israels Præster.
(pegende paa Korsets Skare)
Der!
Konger og Præster.
Vi sige som guddommelige Cæsar:
Ham Selv I, Jovahs Præster, dræbte;
og Klodens Fyrster skulde nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
