Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 Digterverker.
og
Præster.
Vær rolig; Rom har glemt sin Dyd!
Israels Præster.
Ei nævne Frihed og Sandhed? Selv Qvinderne synge rundt
Korset dem nu.
Ja, raabe dem med et Dødsskrig, og sige: paa Jorden du
finder dem ei!"
Thi dette Guddommens Hjerte-præg, dette, som Herskerne
mulmede, Han
har gjenvakt, straalende. Trællen sin Høihed har skuet, og
Døden kun kan
forbyde Trællen at rive tilbage dens Fordringer.
Ha, ligge de paa Cæsars Isse end
— saa synger han, og griber dristig hen
og ruge tunge Altre over dem:
de svæve dog ei højere end et Menneskes Hoved,
de ligge dog ei dybere end et Menneske roded,
de for et Menneske maae vel igjen
herned, herfrem!"
Og døer da Trællen, som Curtius døer han; og Tusinder
over hans Liig,
som Myrer, vrimle paa Broer af Liig imod Maalet.
— 0 Herskere, seer:
de Trælle, som hadede eder tilforn, og foragted sig Selv,
nu ære sig Selv,
see nedpaa Herskerne nu med medynksomt Alvor.
Som fra et Krat
bag Tjørn og Blade fremdrages et Pragtmonument, forat oppyntes
fremdrager nu
af sine Pjalter hver Slave et Stor-ideal af et Menneske,
dyrkende det
som Guddom, kaldende det, efter Ham, som vi fældede Christus"
Christne" sig Selv.
Cæsar.
I rase, Præster! Mod denne Flok
— tolv Mænd, kun Tolv i denne Trælleskok —
skal Cæsar reise sig, hvis Øjebryn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
